Danske homoseksuelle kan nu blive gift i København, hvis de har en tilknytning til Sverige. Det øverste råd i den svenske kirke har nemlig netop accepteret, at homoseksuelle kan blive kirkeligt viet.
Så hvis et homoseksuelt par vil giftes, kan de gå til den svenske kirke i København, hvis de vel at mærke er medlemmer af kirken i Sverige, skriver bt.dk.
Det kræver dog, at man har en vis tilknytning til Sverige, forklarer præst Gunnar Pelinka ved Svenska Gustavskyrkan i København.
Det er f.eks. ikke nok at have en hytte i Sverige, men hvis en af forældrene er svensk, er det grund nok.
Den danske regeringen er åbne for at lukke op for homoseksuelle bryllupper i kirken, men kun hvis folkekirken beder om det.
"Hvis der formuleres et sådan ønske, vil regeringen naturligvis også tage stilling til det," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
"Vi vil ikke blande os i kirkens indre anliggender," siger han i et samråd i Folketinget uden mere præcist at kaste sløret for, hvad regeringen egentlig mener.