Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Hermed nyt fremvisningsindeks fra Home og Danske Bank med data for marts. Indekset giver en tydelig indikation af, hvordan handelsaktiviteten - og dermed priserne - forventes at udvikle sig de næste måneder.
Se venligst uddybning, grafer og tabeller i vedhæftede dokumenter.
For yderligere kommentarer:
Mads Ellegaard, relationschef i Home - tlf.: 50 40 50 40
Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank - tlf.: 45 12 76 07
Resumé
homes fremvisningsindeks, der måler udviklingen i antallet af fremvisninger hos home, viser, at antallet af fremvisninger af huse og ejerlejligheder faldt med henholdsvis 4,9 % og 7,4 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
I 1. kvartal faldt antallet af fremvisninger af huse og ejerlejligheder med henholdsvis 6,4 % og 12,6 % sammenlignet med 4. kvartal sidste år.
Antallet af fremviste af huse og ejerlejligheder var i marts henholdsvis 13,4 % og 26,1 % lavere end samme måned sidste år.
Ifølge homes fremvisningsindeks, som er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, faldt antallet af fremvisninger af huse og ejer-lejligheder begge markant med henholdsvis 4,9 % og 7,4 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret) - når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Det betyder, at antallet af fremvisninger af huse og ejerlejligheder i 1. kvartal lå henholdsvis 6,4 % og 12,6 % lavere end i 4. kvartal sidste år. Antallet af fremviste huse og ejerlejligheder i marts var henholdsvis 13,4 % og 26,1 % lavere end i marts sidste år.Selvom der er tale om svage tal, der tyder på, at tempoet på boligmarkedet er aftagende, er det dog usikkert, i hvor høj grad de markante fald i antallet af fremvisninger i marts skyldes tilbagegang på boligmarkedet, eller om teknik omkring sæsonkorrektionen får tallene til at fremstå værre, end de reelt er.Påsken faldt i år så tidligt, som den næsten kan - i marts i stedet for april - og påsken giver typisk lidt færre fremvisninger, fordi mange holder ferie i stedet for at tage på boligfremvisning. Desuden var der ekstraordinært meget gang i boligmarkedet i det tidlige forår sidste år, hvilket gør sammenligningen svær. Når man sæsonkorrigerer fremvisningstallene, trækker man noget fra i forårs-månederne, hvor antallet af fremvisninger typisk er højt, men det kan være, at korrektionen er blevet for kraftig i år som følge af det ekstraordinære stærke år sidste år.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.