Scarlett Johansson får ikke mange timers rolig søvn for tiden. Den smukke skuespillerinde frygter at skulle på turne med sit nye album 'Break Up'. Hun lider nemlig forfærdeligt af sceneskræk.
Skuespillerinden med danske rødder har netop lavet et nyt album med Yorn, og bider negle ved tanken om, at en eventuel succes vil føre til en masse liveshows, som hun slet ikke tør tænke på endnu.
"Jeg har aldrig sunget foran et publikum før. Det føles utroligt blottende og meget anderledes end den røde løber, hvor berømmelsens glamour kan dække over sådan en usikkerhed", siger Scarlett Johansson til contactmusic.com.
Det er nu ikke første gang, at Johansson prøver kræfter med musikken. I 2008 udgav hun et album med Tom Waits sange kaldt 'Anywhere I Lay My Head'.