Han er kendt som en hård hund på film – ikke mindst i Quentin Tarantinos voldsklassikere, ”Reservoir Dogs” og "Kill Bill".
Noget tyder på, at Michael Madsens også har et heftigt temperament , når kameraerne slukkes. I lørdags blev han således anholdt ved sit hus i Los Angeles. Det skriver Sky News.
Politiet fik kort efter midnat en anmeldelse fra en kvinde, der hævdede, at hendes mand havde skubbet hende og siden låst hende ude af deres fælles hus.
Michael Madsen blev derefter tilbageholdt og sigtet. Hans mulige forbrydelse resulterer normalt i mindre end 12 måneders fængsel. Han blev dog løsladt efter at have betalt en kaution på 20.000 dollars, svarende til godt 134.000 kroner.
Michael Madsen har været gift med sin kone, DeAnne, i 28 år. Og en repræsentat for den 66-årige skuespiller siger, at episoden drejede sig om ”en uoverensstemmelse mellem parret, som man håber at få løst positivt”.
Det er for øvrigt ikke første gang, Madsen er i politiets søgelys. I 2019 var han fængslet i fire dage efter at have kørt bil i spirituspåvirket tilstand.