Ben Affleck og Jennifer Garner har planer om at lave en film sammen. Parret har tidligere spillet over for hinanden, først i 'Pearl Harbour' fra 2001, hvor de to stiftede bekendtskab og senere i 'Daredevil' fra 2003, hvor Garner og Affleck begyndte at danne par.
Nu seks år senere mener Garner, at det er på tide at lave noget sammen.
"Vi har talt om det. Det bliver ved med at komme op," siger Jennifer Garner til US Weekly magasinet.
Det sidste års tid har Afflecks skuespillerkarriere igen blomstret op, efter at have debuteret som instruktør på 'Gone Baby Gone' og desuden medvirket i film som 'He's Just Not That Into You' og 'State of Play'.
Jennifer Garner har på det seneste spillet med i 'The Kingdom' og 'Juno'. Nu er hun snart biografaktuel med komedien 'The Invention of Lying'.