Der er bestemt ikke tale om silikone i brysterne på de to Hollywood-fruer Lisa og Ines.
Så klar er udmeldingen fra de to velproportionerede kvinder, der har vist ynderne frem i TV3 nye realityserie, 'Hollywoodfruer.'
Snak om silikone er kommet efter, at Ekstra Bladet har fået to plastikkirurger til at vurdere, hvor stor en del af de fire fruers udseende, de ikke har fra naturens hånd.
Og her var konklusionen, at Ines og Lisa formentlig havde fået fyldt lidt ekstra i barmen. Lisa er imidlertid glad for vurderingen, selvom det ikke passer.
"Jeg er da glad for, at disse to plastikkirurger faktisk mener, jeg er så flot, at det ser ud, som om jeg har fået plastikkirurgi. Men hvis man har set showet, er det rimelig tydeligt, at jeg ikke har fået et såkaldt 'boobjob', da der har været indtil flere billeder af mig i en bikini," siger Lisa Aybie Kir til ekstrabladet.dk.
Ines Romero afviser også rygterne med en henvisning til størrelsen på sin barm, der ikke er helt så voldsom som nogle af de andre fruers. Hvis man selv vil undersøge sagen, kan Ines ses uden en trævl i denne uge af Se og Hør.