Hollywood-tvillingernes søster smider tøjet

Elizabeth Olsen bliver nu familiens tredje skuespiller, og karrieren starter med nøgenscener. Efter sigende kan hun også spille skuespil.
Elizabeth Olsen ligner allerede en stjerne.
Elizabeth Olsen ligner allerede en stjerne. Foto: (AP Photo/Peter Kramer) / POLFOTO

Det er som i en amerikansk film. De smukke storesøstre, Mary-Kate og Ashley Olsen, kan ikke længere holde lillesøsteren, den smukkeste af dem alle, tilbage.

Midt i Hollywood er Elizabeth Olsen upåagtet vokset op blandt paparazzier og røde løbere, og nu springer hun til alles overraskelse ud på lærredet som talentfuld skuespillerinde, skriver gq.com.

Elizabeth Olsen spiller hovedrollen i thrilleren 'Martha Marcy May Marlene', som handler om en ung kvinde, der er opslugt af en uhyggelig kultleder. I løbet af filmen smider Elizabeth tøjet, og det generede ikke stjerne-frøet.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

"Filmen havde ikke været det samme uden det," fortæller hun til gq.com, som synes hendes skuespilpræstation er så god, at hun bør være blandt næste års Oscar-kandidater.

Elizabeth har indtil nu været bedst kendt som lillesøster til Olsen-tvillingesøstrene, som skabte deres karriere som babyer i tv-serien 'Fuldt Hus' og på medvirken i familiefilm af tvivlsom kvalitet. Det lader dog til, at Elizabeth har haft større kunstneriske ambitioner end sine stenrige storesøstre.

Den 22-årige skønhed har taget en klassisk uddannelse i teater og har blandt andet spillet teater i Rusland. Hvor dygtig hun egentlig er, får det store biografpublikum nu rig mulighed for at vurdere, for Elizabeth rammer Hollywood med et brag.

'Martha Marcy May Marlene', som i øvrigt deltog i Cannes Festivalen, får premiere i oktober. Derudover har hun fire andre film på vej.

Kilde: gq.com

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.