Hollywood stides om ’Avatar’

Det er ikke mange døgn siden, at man kunne læse, at en ny film ved navn ’Avatar’ var på vej fra instruktør James Camerons hånd. En ganske pæn nyhed i sig selv, ikke mindst da der har været lidt stille omkring manden siden Oscar-slugeren ’Titanic’ fra 1997. Senere samme dag tilspidsede plottet sig dog lidt, da det viste sig, at den indiske instruktør M. Night Shyamalan, som blandt andet står bag ’Den Sjette Sans’, også havde en film på vej med det samme navn. En regulær hanekamp er nu under optrapning mellem studierne, der ejer de respektive film, skriver Empire Online.com. Det kan jo unægtelig bringe lidt forvirring, hvis to af Hollywoods mest sælgende filmskabere har to forskellige film af samme navn ude på én gang. Paramount, som ejer rettighederne til Night Shyamalans film, siger, at man allerede har registreret projektet hos Motion Picture Association of America.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.