Det er en universel vane, når man fra tid til anden bliver nysgerrig, lige at tjekke op på ekskæresternes liv via Facebook. Og det er skam ikke kun forbeholdt os almindeligt dødelige.
Reese Witherspoon fortæller til The Daily Mirror, at hun af og til liiiige tjekker, hvor langt hendes gamle kærester er nået i livet.
"Selvfølgelig har jeg kigget på Facebook efter mine gamle gymnasiekærester og luret, hvad de har gang i, hvem gør ikke det?" siger den labre filmskuespiller til den britiske avis The Daily Mirror.
Det kan være rart, når de kendte på den måde bekender, at de også har laster, og Witherspoon er altså en bramfri kvinde, som ikke er bange for at tale højt om sin lille hobby, selvom hun i dag er gift med Hollywood-konsulenten Tim Toth.
Måske tjekker Reese Witherspoon sin eksmand Ryan Phillipes profil, når hun stalker på Facebook. Sammen har det tidligere ægtepar to børn, og Phillipe har mange fans på Facebook.
Kilde: The Daily Mirror