Den hollandske fodboldklub FC Twente er i chok efter et tag på klubbens station i går styrtede sammen og dræbte én bygningsarbejder, mens yderligere 15 personer blev såret.
Klubben fra byen Enschede har dårligt fået de sidste tårer tørret af kinderne, før de skal til at se sig om efter et nyt stadion.
Fodboldholdet skal i slutningen af juli spille kvalifikation til Champions League, og nu overvejer klubben kraftigt at flytte hjemmekampe til Gelsenkirchen i Tyskland, hvor Schalke 04 spiller.
Ifølge det tyske medie Stern har FC Twente derfor rettet henvendelse til den tyske klub, som ligger blot en times kørsel fra Enschede.
Veltins Arena, som Schalkes stadion hedder, har plads til 61.481 tilskuere.
Imens klubben leder efter alternative spillemuligheder, har anklagemyndigheden iværksat en omfattende undersøgelse for at finde frem til ulykkesårsagen.
FC Twente hjemkaldte i går sit hold, der var af sted på den sæsonforberedende træningslejr.
Kilde: Stern.de