Brøndby-spillerne var tæt på endnu et mareridt.
Efter torsdagens nederlag til Sporting Lissabon og det sørgelige exit til Europa League, var der dømt oprejsning mod oprykkerne fra Lyngby.
Men efter 20 minutter var Lyngby foran 2-0 på eget græs på mål af Emil Larsen og Patrick Mortensen.
Nu kom hollandske Remco Van der Schaaf på banen, og i anden halvleg satte han to gange panden på et indlæg til stillingen 2-2.
Indskiftede Ayoub Sørensen bragte igen oprykkerne foran, men i overtiden var den stærke Brøndby-forsvarer igen på pletten - denne gang med foden - og reddede det ene point hjem til Vestegnsklubben.
Brøndby er fortsat på 3. pladsen, mens Lyngby med det ene point rykker et par pladser op i tabellen til 7. pladsen.