Krisen med Tyrkiet kan være skyld i, at Hollands premierminister, Mark Rutte, ser ud til at vinde flest sæder i parlamentet.
Det siger Christian Foldager, der er cand.mag. i historie og samfundsfag med speciale i Holland.
- Det er overraskende. Det ser ud til, at denne her internationale krise med Tyrkiet muligvis har gavnet Mark Rutte her til allersidst i valgkampen.
- Mark Rutte har brugt krisen til at trække statsmandskortet og tale for, at hollænderne i en krisetid må sikre politisk stabilitet og kontinuitet ved at stemme på ham, siger han.
Der skal 76 sæder til at få et flertal i parlamentet.
Og det betyder, at Rutte skal danne en såkaldt koalitionsregering, hvor regeringen består af to eller flere partier, hvis resultatet af de første valgstedsmålinger holder.
Det kan blive en udfordring for partiet, siger Christian Foldager.
- Vi må se, om det kan lykkes ham at samle et flertal og danne en regering. Det bliver i hvert fald rigtig svært.
Hvis Mark Rutte skal have en chance for at danne regering, skal han række hånden ud til sin tidligere partner i regeringen, siger Christian Foldager.
- Rutte skal først og fremmest kigge efter sin tidligere regeringspartner, som er det kristne konservative parti CDA ledet af Sybrand van Haersma Buma.
Politisk minder de to partier nemlig mest om hinanden. Men de to partier alene kan ikke danne flertal. Og her ligger problemet.
- Så er spørgsmålet, om de skal læne sig mod Geert Wilders, selv om Rutte indtil nu har afvist det blankt. Eller om de skal læne sig mod venstrefløjen, siger Christian Foldager.
Det hollandske parti VVD med premierminister Mark Rutte i spidsen står til at vinde flest sæder i det hollandske parlament ifølge den første og anden valgstedsmåling.
Premierministerens liberale parti står til at få 31 ud af de i alt 150 pladser. Partiet, som har bevæget sig mod højre de seneste år, ser dermed ud til at gå noget tilbage sammenlignet med det seneste valg.
Det endelige valgresultat forventes at være i hus ved midnat.
Stemmeprocenten ser ud til at lande på 81 procent, mens procenten var knap 75 procent ved sidste valg i 2012.
/ritzau/