Fire piger mellem et og syv år brændte juleaften inde i deres fars restaurant i Holland.
Tragedien udspillede sig i byen Arnemuiden på en kinesisk restaurant, hvor pigerne lå og sov på første sal, mens deres forældre arbejdede i restauranten nedenunder. Det skriver Rotterdams Dagblad.
Da en voldsom brand brød ud i bygningen, lykkedes det samtlige gæster at redde sig ud. Men de fire piger på henholdsvis et, tre, seks og syv år kunne ikke reddes ud og omkom i flammerne.