Det koster en hollandsk mand dyrt at have sendt 21 millioner e-mails med reklamer, de såkaldte spammails.
Reinier Schenkhuizen, der ejer software-firmaet Serinco Benelux, er blevet idømt en bøde på 1,9 millioner kroner. Det oplyser det hollandske postvæsen Opta.
Desuden skal Reinier Schenkhuizen betale 35.000 kroner for hver dag, han fortsætter med at sende spammails. Det skriver topnews.in.
Opta advarede ham første gang i 2004 om, at hans mails var i strid med Hollands anti-spam-lovgivning, men en hjemmeside, hvor borgere kan klage over spam, har modtaget yderligere 379 klager over Schenkhuizens spammails.
Reinier Schenkhuizen afviser selv anklagerne, og han vil anke bøden.
I 2008 uddelte Opta kæmpebøder til to firmaer for gentange brud på anti-spam lovgivningen. Hvert firma fik en bøde på 3,8 millioner kroner.