Den 34-årige FC Midtjylland målmand Jesper Hansen fik i weekendens superligakamp mod FC København en pause efter en tragedie i den nærmeste familie, da hans bror mistede livet i en trafikulykke.
I fredagens pokalfinale var Jesper Hansen tilbage og reddede to straffespark i sejren over Brøndby.
Det blev naturligvis et omdrejningspunkt i reaktionerne fra fans og spillere, da jublen brød løs.
- Den måde, han har tacklet det på, Jesper ... jeg kender ingen så sej, siger FCM's Marc Dal Hende til TV3+.
- Det har været et hårdt forår for os, og nogle af drengene har oplevet tragedier, og vi har bare stået sammen.
Han scorede selv på et vigtigt tidspunkt i straffesparkskonkurrencen og var helt oppe at køre efter triumfen.
- Det er så vildt. Det er den største enkeltstående kamp i Danmark, og der er bare en anderledes tænding på.
- En fed kamp, der blev afgjort på den mest dramatiske måde med os som vindere. Det er en kæmpe forløsning for holdet, siger FCM's Marc Dal Hende til TV3+.
Herefter kaldte han til fest, alkoholindtag og træningsfri lørdag.
Den ordinære kamp sluttede 1-1. I straffesparkskonkurrence reddede Jesper Hansen forsøg fra Dominik Kaiser og Josip Radosevic.
Ved pokaloverrækkelsen bar Jesper Hansen en t-shirt til minde om sin bror.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.