Som december skrider frem spreder julehyggen sig over Danmark. Og en elsket måde at bringe lidt ekstra hygge ind i hjemmet er at tænde nogle levende lys i diverse juledekorationer.
Men det kan være farligt, advarer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. I de sidste to uger af december forventer forsikringsselskaberne omkring 2.000 boligbrande, mod godt 700 i de første uger af julemåneden.
For at undgå at juletræet ikke går op i røg kan man blandt andet sørge for, at lysene står fast i en stage som ikke kan brænde, at puste lyset ud inden det brænder helt ned og aldrig at gå fra et levende lys.
Og hold endelig også øje med, om julegranen er blevet tør og hav en spand vand eller en pulverslukker i nærheden.