Der var både spænding og dramatik, da Hørsholm mandag aften besejrede Svendborg 85-82 på udebane i de to klubbers tredje DM-kvartfinale.
Først udlignede Svendborg til 82-82 med tre sekunder tilbage af opgøret ved spanske Damian Ocana, og alle troede naturligt, at kampen var afgjort.
Men i de sidste tre sekunder lykkedes det gæsternes Evan Yates at drible op ad banen og diske op med en trepoints scoring, der var en realitet et splitsekund før, kampen blev fløjtet af.
Dermed vandt Hørsholm kampen i sidste øjeblik i en af de vildeste afslutninger, der er set i Basketligaen i mange år.
- Hvis jeg nogensinde skal have et hjerteanfald, bliver det på en aften som i aften. Sådan er basketball heldigvis. Nu kan vi med vores fans hjælp vinde hjemme i Hørsholm på torsdag, siger Hørsholm-træner Rafa Monclova i en pressemeddelelse.
Med sejren fører Hørsholm samlet 2-1, og i det næste kvartfinaleopgør førstkommende torsdag, kan Hørsholm med en sejr spille sig i semifinalen.
Hørsholm var foran i det meste af anden halvleg, og med blot syv minutter igen lød føringen på 69-56, men så tog Svendborg over og leverede noget af et comeback.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.