I en stor brandert kom en passager op og skændes med en medpassager, da denne for nyligt sad i et British Airways-fly fra London med kurs mod München. Skænderiet udviklede sig heftigt, og personalet informerede kaptajnen, som resolut aflyste flyvningen og taxiede tilbage til gaten.
Her blev passagerer og bagage sat af med besked om, at et hotel ventede dem , og de kunne få en ny flyvning dagen efter.
Nu er det kommet frem, at den berusede passager var 56-årige Samantha Fox, og hun udtaler, at hun er er SÅ ked af det og undskylder dybfølt over for alle de involverede.
Politiet siger, at kvinden er sigtet for flere forhold og vil komme for retten i marts. Samantha Fox blev den mest berømte Side 3-pige i The Sun, hvor hun tjente en formue igennem flere år. Siden er hun sprunget ud som lesbisk og giftede sig med Myra Stratton, som døde af kræft i 2015.
2023 har heller ikke været nemt for den tidligere model, da hun mistede sin lillesøster. 50-årige Vanessa døde pludseligt af et hjertestop i marts.
Samantha Fox hang på mange unge mænds værelser og på værksteder tilbage i 1983-86, hvor hun var den mest fotograferede kvinde i England. Foto: Teamcamera/Shutterstock
Samantha er i dag gift med norske Linda Birgitte Olsen - en mor til to og tidligere tour-manager for diverse bands. Parret blev gift forrige år.
Fly-miseren kan blive en kostbar affære for Samantha Fox. En aflysning af et fly samt kompensation til alle passagerer og diverse løber op i rigtig mange penge, skulle British Airways søge erstatning for aflysningen fra den tidligere nøgenmodel. Hun er dog ikke helt uden midler. Ifølge flere engelske medier, er hun god for over 100 mio. kroner.