Over de næste fire år skal de danske folkehøjskoler klare sig for i alt 120 millioner kroner mindre i statsstøtte end hidtil.
Det betyder, at hver anden højskole i 2019 vil have underskud på regnskabet - og adskillige er allerede nu truet på livet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Det, vi siger, er ikke, at hver anden højskole lukker, men der er nogle, der vil lukke, og det ser vi som et paradoks i forhold til, at et enigt folketing i 2013 vedtog en ny højskolelov, der skulle gøre det lettere at etablere højskole, siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, til Kristeligt Dagblad.
Han minder om, at den samme lov betonede højskolernes opgave som lokale kulturcentre i landdistrikterne. Men netop de højskoler, som ligger langt fra byerne, er dem, som får sværest ved at overleve.
- Samtidig med, at man fra regeringens side siger, at man vil skabe større sammenhængskraft i Danmark, rammer man nu de højskoler, som både er kulturcentre og arbejdspladser i landdistrikterne, siger Niels Glahn.
Kulturminister Bertel Haarder (V) har ikke kommenteret sparekravene i et interview, men har i et mailsvar til Højskolebladet skrevet, at "det er vanskeligt at begrunde, at højskolerne skal fritages for en besparelse på hele det statsstøttede område. Højskolerne deler vilkår med alle andre."
Niels Glahn erkender, at alle uddannelses- og undervisningsinstitutioner med undtagelse af de frie grundskoler er omfattet af den "besparelses-grønthøster", som nu beskærer med to procent om året i fire år, men højskolerne blev også beskåret i 2010 ved VK-regeringens genopretningspakke.
Og i modsætning til efterskolerne fik de ikke pengene igen, da S-R-SF-regeringen kom til året efter. Derfor oplever højskolerne at være ekstra forfulgt.
Antallet af højskoler er faldet til 69 fra over 100 for 20 år siden.
/ritzau/