Arrangøren af sidste års højreekstremistiske demonstration i den amerikanske by Charlottesville har ansøgt om at holde en ny demonstration tæt på Det Hvide Hus I Washington.
Det bekræfter myndighederne ifølge Reuters.
Det skal ske i forbindelse med årsdagen for urolighederne i Charlottesville, Virginia 12. august sidste år.
Jason Kessler, manden der arrangerede sidste års demonstration i Charlottesville, sendte sin nye ansøgning i sidste måned. Ifølge ham selv har han har fået tilladelse til at holde, hvad han kalder en "hvid demonstration for borgerrettigheder".
Men en talsmand for National Park Service, der skal give tilladelsen til at demonstrere i offentlige parker og ved nationale monumenter, siger, at en tilladelse endnu ikke er givet.
Sidste års demonstration, der blev afholdt under banneret "Foren Højre", samlede nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og andre grupper med hvidt overherredømme som fælles sag.
De var mødt op i Charlottesville for at protestere mod, at monumenter af den tidligere sydstatsgeneral Robert E. Lee og andre officerer fra syden, der var aktive under den amerikanske borgerkrig i 1860'erne, fjernes.
De blev mødt af en moddemonstration, og det kom til sammenstød. En yngre kvinde blev dræbt, da en højreekstremist kørte sin bil ind i en gruppe demonstranter.
Præsident Donald Trump blev efterfølgende stærkt kritiseret for at sige, at "der var gode folk på begge sider".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.