Caroline Wozniacki og hendes mand David Lee bliver forældre sammen i juni måned.
Og Caroline har for længst afsløret, at parret venter en lille pige.
Nu præsenterer Wozniacki så helt nye billeder på instagram.
Billeder, der meget vel kan blive de sidste før hun rent faktisk bliver mor.
Tennisstjernen vender den og skriver ”Baby girls first shoot” til sine 1.4 millioner følgere i teksten til billedet.
Vores tennis-es ser fantastisk ud på de nye billeder og forhåbentlig bedrager skindet ikke.
Caroline lider af leddegigt, der kan blusse op efter fødslen.
Derfor er hun under ekstra opsyn fra lægerne, men foreløbig har hun haft en fantastisk graviditet, som hun har fortalt det til mange medier.
Som de nye billeder da også antyder.
Den 30-årige kommende mor, som ellers er ret aktiv på instagram, var i begyndelsen ikke den flittigste til at dele graviditetsbilleder.
På det sidste er det heldigvis blevet meget oftere.
I 2016 blev Caroline kæreste med den amerikanske basketballspiller, David Lee.
Parret blev gift 15. juni 2019 i Toscana.