Det er lige oppe over, at den tidligere balletdanserinde og nuværende Danmark har talent-dommer skal føde sit og Turboweekend-forsangeren Silas Bjerregaards lille barn.
Den 35-årige kommende kendismor er også i gang med optagelserne til den næste sæson af TV2-programmet, inden hun skal på barsel, og det holder hårdt.
På Instagram skriver Cecilie Lassen, at hun døjer med bækkenløsning, og det har medført, at hun sidder i kørestol.
Det fremgår af et foto, som hun har lagt ud på det sociale billeddelingsmedie.
- Har landet en ledende rolle i "Den store bækkenløsning". Men napper lige to dage mere på job inden barsel, skriver Cecilie Lassen under hashtags som "symfyseløsning" og "bækkenløsning".
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard annoncerede graviditeten i marts på Instagram og afslørede samtidig, at det lille stjerneskud kommer til verden til september.
Det vordende mor delte blandt andet en video af en skanning.
- Hvem du end er, så velkommen til verden, skrev hun efterfulgt af hjertesymboler.
Parret har ikke fortalt noget om babyens køn, men har adskillige gange skrevet initialerne "babyATBL" på Instagram i forbindelse med billeder af babybulen.
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard giftede sig sidste sommer efter tre års forhold.
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BYK10a_jD8o/?taken-by=cecilielassen
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.