Kan et barn få indfødsret - også kaldet dansk statsborgerskab - ved fødslen, hvis moren er udenlandsk statsborger og den biologiske far er en dansk sæddonor?
Tirsdag har en herboende kvinde med udenlandsk statsborgerskab fået lov til at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt hendes barn burde have fået indfødsret, da det blev født i 2018, for Højesteret.
Da Udlændinge- og Integrationsministeriet kiggede på sagen, vurderede ministeriet ikke, at det var tilfældet.
Den sag indbragte kvinden for Østre Landsret, som vurderede spørgsmålet sidste år.
Børn, som er født efter 1. juli 2014, får automatisk indfødsret, hvis deres far, mor eller medmor er danske statsborgere. Det er besluttet i indfødsretsloven.
Men indfødsretsloven indgrænser ikke nærmere, hvad der skal forstås som en far rent juridisk.
Det gør børneloven til gengæld. Ifølge den lov er en sæddonor ikke juridisk far til et barn, hvis barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis donoren har doneret sæd til et vævscenter eller til sundhedspersoner.
Assisteret reproduktion betyder udtagning af æg eller assisteret befrugtning med sædceller.
Derfor konkluderede Østre Landsret i november sidste år, at sæddonoren ikke kunne regnes som barnets juridiske far, selv om donoren er den biologiske.
Landsretten mente ikke, at der var nogen grund til at antage, at begrebet "faderen" i indfødsretsloven skal forstås anderledes, end det bliver i børneloven. Det fremgår af dommen fra Østre Landsret.
Østre Landsret blev også bedt om at tage stilling til, om ministeriet havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vurderede retten ikke.
Det er op til Procesbevillingsnævnet, om en sag skal vurderes af Højesteret. Sager, som kommer for Højesteret, vurderes at være principielle eller at have en særlig offentlig interesse.
Dommen afsiges på et senere tidspunkt.
/ritzau/