Højesteret har onsdag frataget dansk-marokkaneren Said Mansour hans danske statsborgerskab. Det er første gang, at nogen i Danmark på baggrund af deres kriminalitet mister passet.
Konsekvensen af frakendelsen er en udvisning af Danmark for bestandig.
Dermed er ladets øverste domstol enig med Østre Landsret, som sidste år nåede frem til samme resultat i sagen.
Mansour blev sidste år i landsretten idømt fire års fængsel for at propagandere for terror, for at opfordre til drab på navngivne personer og overtræde straffelovens såkaldte racismeparagraf.
En del af de ulovlige ytringer er sendt via e-mail og slået op på Facebook.
Samtidig er 56-årige Mansour ifølge landsretten skyldig i at fremme terror ved at udbrede tre bøger af den omstridte prædikant Abu Qatada.
Det er anden gang, at han dømmes for den slags. Tilbage i 2007 fik han tre et halvt års fængsel i en lignende sag.
- Der er tale om meget alvorlige forhold, siger retsformand Niels Grubbe onsdag i forbindelse med domsafsigelsen i Højesteret, men understreger, at Højesteret ikke har skullet vurdere hverken spørgsmålet om skyld eller straffens længde.
Said Mansour selv var ikke til stede under domsafsigelsen. To af hans bekendte, som har været til stede flere gange under sagen, var dog til stede og overværede oplæsningen af afgørelsen. De valgte at forlade retssalen, inden Niels Grubbe var helt færdig.
Retsformanden gjorde i forbindelse med domsafsigelsen opmærksom på, at en udvisning ikke nødvendigvis betyder, at Mansour skal forlade landet.
- Det er ikke det samme som en udsendelse. En eventuel tvangsudsendelse til for eksempel Marokko vil skulle bestemmes af udlændingemyndighederne, siger Niels Grubbe.
Rigsadvokat Ole Hasselgaard er landets øverste anklager, og han er mødt på anklagemyndighedens vegne i sagen. Ifølge ham er afgørelsen vigtig.
- Det er en skelsættende dom i den forstand, at det er første gang, at en person bliver frakendt statsborgerskabet på baggrund af den kriminalitet, der er blevet begået, lyder det fra Ole Hasselgaard.
Ifølge ham vil dommen kunne få betydning i fremtidige sager, navnlig i terrorsager.
- Det vil selvfølgelig altid bero på en konkret vurdering. Men for mig er det vigtigt, at retten har lagt vægt på, at selv om man ikke deltager i en terrorhandling, så er propaganda meget alvorligt, da det kan påvirke andre, siger rigsadvokaten.
Han henviser til, at Mansour ikke er sat i forbindelse med konkrete terrorplaner, som det ellers har været set i flere andre terrorsager herhjemme. I de sager har straffene i øvrigt været langt højere end de fire år, som Mansour er blevet idømt.
Anklagemyndighedens formål med fratagelsen af statsborgerskabet var at få Said Mansour udvist af landet. Det kan kun ske, hvis ikke det strider mod menneskerettighederne, navnlig retten til et familieliv.
Mansour har en lille datter, som blev født i efteråret. Barnet er undfanget og født, mens han sad fængslet. Højesteret vurderer, at Mansour aldrig har haft et familieliv med datteren - eller omvendt - og derfor er dommen ikke i strid med konventionerne.
/ritzau/