Når en kvinde først har givet samtykke til at være medmor for et barn, kan hun ikke trække det tilbage.
Det slår Højesteret fast tirsdag og stadfæster dermed dommen fra landsretten.
Sagen handler om et lesbisk par, der i 2017 fik et barn ved brug en af sæddonor.
Men kort efter at den ene kvinde fødte en dreng, gik kvinderne fra hinanden. Og de har begge ønsket, at den ikke-biologiske mor ikke længere skal være medmor. Som medmor betragtes hun på lige fod med en far.
Ønsket fra de to kvinder har by- og landsret spændt ben for, og nu følger Højesteret altså trop.
Sagen er den første af sin slags ifølge Jesper Håkonsson, der er advokat for den biologiske mor.
I 2013 blev det muligt for lesbiske - allerede før den kunstige befrugtning - at lade den ene registrere sig som medmor. Og det gjorde de to kvinder.
Omkring to måneder efter fødslen i 2017 anmodede den biologiske mor dog Statsforvaltningen om at afregistrere sin ekspartner, som ikke havde noget med barnet - en dreng - at gøre. Ekspartneren indsendte samme ønske.
Vestre Landsret fastslog dog, at erklæringen er bindende. Det er selve samtykket til befrugtningen, der gør kvinden til medmor, lød det fra retten, der også tillagde det vægt, at et barn så vidt muligt skal have to forældre.
Højesteret er kommet til samme konklusion og stadfæster derfor landsrettens dom.
I sagen har advokaten for den lille dreng argumenteret for, at det er i barnets interesse fortsat at have to mødre.
Advokat Jesper Håkonsson troede, at han havde fundet en åbning, der kunne føre til, at medmoren kunne få slettet sit medmoderskab.
Der er nemlig brugt en åben sæddonor ved insemineringen. Det betyder, at drengen fra sin 18-års fødselsdag kan få oplyst, hvem der er hans biologiske far.
Men det har altså ikke været nok til at omgøre beslutningen fra landsretten.
/ritzau/