Højesteret behandlede den 21. maj en principielt vigtig sag, der kan få betydning for, hvornår dansk indfødsret kan tages fra personer, der har fået den tildelt ved lov.

Sagen handler om en mand, der fik dansk statsborgerskab i 2016. Ifølge anklagemyndigheden fortiede han på det tidspunkt, at han kort forinden havde begået et strafbart forhold - oplysninger, som efter myndighedernes opfattelse ville have haft betydning for, om han overhovedet kunne komme på et lovforslag om indfødsret.

Ud over manden selv risikerer også hans fem børn at miste deres danske statsborgerskab. Børnene må antages at have fået indfødsret i kraft af faderens, og det rejser et juridisk vanskeligt spørgsmål: Kan børn frakendes statsborgerskab på grund af forhold, som de selv er uden skyld i?

Spørgsmålet har delt retssystemet. Både Retten i Holstebro og senere Vestre Landsret nåede frem til, at de seks personer skulle frifindes. De to lavere instanser fandt altså ikke grundlag for at fratage familien den danske indfødsret.

Rigsadvokaten har imidlertid vurderet, at sagen er så principielt vigtig, at den skal prøves ved landets øverste domstol. Det er forholdsvis sjældent, at sager om frakendelse af indfødsret når helt til Højesteret, og afgørelsen ventes derfor at få betydning som retningslinje for kommende sager.

Kernen i den juridiske vurdering er, hvornår svig eller fortielse i forbindelse med en ansøgning om statsborgerskab er grov nok til at føre til frakendelse - og hvor langt konsekvenserne kan række ud til familiemedlemmer, der selv har fået indfødsret som afledt ret.

Højesteret afsiger dom i sagen den 4. juni.