Har 21 mænd og ni kvinder ret til erstatning, fordi de sammen med mange andre blev anholdt under uroligheder i København?
Københavns Byret sagde nej, Østre Landsret sagde ja, og nu skal sagen så afgøres af Højesteret.
Indgrebet skete natten mellem 17. og 18. oktober 2014. En demonstration mod racisme og med deltagelse af "Reclaim the Streets" endte i uroligheder på Strøget i København.
Der blev blandt andet kastet romerlys og kanonslag mod politiet, som var talstærkt til stede ved Amagertorv.
I en megafon sagde en politileder, at samtlige ville blive visiteret, hvis det fortsatte.
Alligevel var der nye angreb. Og nogen brugte også laserlys mod politifolkene og mod gæster på Café Norden. Desuden var der hærværk mod flere forretninger.
Det fik politiet til i en knibtangsmanøvre at omringe og tilbageholde en stor gruppe personer, som også blev visiteret.
Flere af de tilbageholdte klagede og krævede erstatning for ulovlig frihedsberøvelse. Det blev i første omgang afvist af Københavns Byret, som frifandt politiet for at have handlet forkert.
Men i marts sidste år nåede Østre Landsret til det modsatte resultat, da 30 personer hver blev tilkendt en erstatning på 2500 kroner, fordi de i halvanden time var ulovligt frihedsberøvet.
I dommen sagde landsretten, at det var i orden at gribe ind. Problemet var, at ordensmagten ikke sorterede i mængden.
Under den såkaldte indkapsling måtte det have stået klart for politiet, at et større antal personer, der ikke havde deltaget i uroen, ville blive indfanget, og at det også ville kunne gå ud over tilfældigt forbipasserende.
Det kan ikke udelukkes, at personer, som ellers ville have forladt stedet, ikke var klar over politiets indkapsling, hed det i landsrettens dom.
Københavns Politi var ikke enig med landsrettens afgørelse og fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at gå videre med sagen til landets øverste domstol.
Højesteret behandler sagen tirsdag, men dommen kommer først på et senere tidspunkt.
/ritzau/