Det var i orden, at lærernes hviletidsregler blev ændret med et lovindgreb i en længerevarende lockout i 2013, så lærerne en gang om ugen risikerer at skulle arbejde til sent om aftenen og alligevel møde tidligt om morgenen.

Sådan lyder en dom i Højesteret. Den slår fast, at indgrebet i lærerkonflikten ikke var i strid med arbejdstidsdirektivet, oplyser retten. Landsretten nåede til samme konklusion.

Lærernes fagforening mener det modsatte og har fremført, at ændringer af hviletiden kun kan ske efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

Men ifølge retten er lovindgrebet sidestillet med en overenskomstaftale.

Læs også:

Søren Baastrup: Grand Prix er en by i Rusland

Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før indgrebet kun kunne ske 12 gange på et år.

Som hovedregel har medarbejdere ret til at få arbejdstider tilrettelagt, så det er muligt at få 11 timers sammenhængende hvile i døgnet. Ligeledes skal medarbejdere have ret til mindst et hviledøgn om ugen.

Hviletidsreglerne kan dog efter aftale fraviges i et vist omfang.

Læs også:

Ukraine regner med at vinde krigen inden nytår

For lærere kan det for eksempel være nødvendigt i forbindelse med lejrskoler, udflugter, forældremøder eller teater- og musikforestillinger, der kan holdes på skolen om aftenen.

I Danmarks Lærerforening har man ikke overblik over, hvor ofte det sker for lærerne.

For langt de fleste lønmodtagere i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Striden om lærernes arbejdstidsregler bunder i, at læreres og underviseres arbejdstid i dag er reguleret af en lov fra 2013.

Hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller senest i foråret 2018 har parterne kunnet blive enige om en arbejdstidsaftale.

Lærernes Centralorganisation har ført sagen med Beskæftigelsesministeriet som modpart. Organisationen skal som følge af dommen betale sagsomkostninger for ministeriet på 125.000 kroner.

Læs også:

Tina Müller: Venter barn til efteråret