Når nu topskatten bliver, hvor den er, så bør beskæftigelsesfradraget forhøjes for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.
Sådan lød budskabet fra regeringspartiet De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, på pressemødet efter partiets sommergruppemøde tirsdag.
Dansk Folkeparti tog umiddelbart positivt imod forslaget, der dermed har gode chancer for at blive til virkelighed.
Men et højere beskæftigelsesfradrag kommer ikke nødvendigvis de lavestlønnede til gode. Beskæftigelsesfradraget er nemlig underlagt et loft på 30.000 kroner.
Og hvis der med et højere beskæftigelsesfradrag menes et højere loft over beskæftigelsesfradraget, så vil det kun være personer med en indkomst på mere end 342.700 kroner, der får gavn af det.
- Det er noget, der giver en gevinst til de danskere, der har de højeste lønninger, siger analysechef Jonas Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De lavtlønnede vil faktisk ikke få nogen gevinst, hvis man hæver max-grænsen.
Hvis man derimod hæver den procentsats, i øjeblikket 8,75 procent, som beskæftigelsesfradraget udgør, vil det komme alle lønmodtagere til gavn, lyder det.
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, mener, at et højere loft over beskæftigelsesfradraget er en slags "skjult topskattelettelse".
- Det kan godt være, at regeringen formelt har droppet topskattelettelserne. Men regeringen er tydeligvis klar til at lave alle mulige tekniske krumspring for at opnå samme effekt, siger han i en skriftlig kommentar.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad der vil ske, hvis politikerne bruger fem milliarder kroner på at øge beskæftigelsesfradraget på den ene eller den anden måde.
Hvis loftet over fradraget øges for fem milliarder, vil det give en person med en løn på en million kroner 7100 kroner i skattelettelse. Mens en person, der tjener 350.000, vil få 200 kroner, viser beregningerne.
Hvis politikerne i stedet hæver satsen for fradraget, vil en typisk LO'er få 2200 kroner. Og en direktør med en løn på en million vil få det samme.
Personer, der tjener 230.000 om året, vil få 1500 kroner med den model.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tvivler på, at det vil få den store effekt på, hvor mange der er i arbejde.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, mener, at man får mest beskæftigelse for pengene ved at øge loftet over fradraget frem for at hæve procentsatsen:
- Hvis man anvender fem milliarder kroner på at øge loftet over jobfradraget, så øges beskæftigelsen med cirka 4500 personer, mens det samme beløb anvendt på at øge procenten blot øger beskæftigelsen med cirka 1500 personer, påpeger han i en skriftlig kommentar.
/ritzau/