Kineserne skal have flere penge mellem hænderne. Det siger Kinas premierminister i sin åbningstale til det kinesiske folk ved sin åbningstale ved den årlige folkekongres i Beijing.
Wen Jiabao vil hæve mindstelønnen, give flere lån til trængte private virksomheder og hjælpe de firmaer, der har problemer med eksporten.
Desuden vil han give mere i tilskud til undervisning og landbrug, og så opfordrer han til mere betalt ferie til arbejderne og mere kredit til forbrugerne, skriver nyhedsbureauet AP.
"Fokus for vores økonomiske arbejde i år er at udvide den indenlandske efterspørgsel, især forbrugernes efterspørgsel. Det er afgørende for at sikre Kinas langsigtede, stabile og robuste økonomisk udvikling," siger Wen Jiabao.
Alt i alt skal der flere penge i omløb.
Målet er at sparke gang i den kinesiske økonomi og sørge for flere arbejdspladser. De kinesiske virksomheder skal nemlig satse på de hjemlige forbrugere, mens markederne i Europa og USA står stille.
Kilde: AP.