Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Årets første seks måneder har været rigtig gode for pensionsopsparerne i Sampension, som har kunnet se deres opsparing vokse med helt op til 6,6 % i afkast før skat. Selv de allermest forsigtige, som nærmer sig pensionsalderen og sparer op med få aktier, har kunnet indkassere et afkast på 1,9 %. Det sættes i relief af, at de danske forbrugerpriser blot steg med 0,9 % fra januar til og med juni i 2017.
"Det er især vores investeringer i aktier, som har givet pote over en bred kam. Sampension har således tjent gode penge til kunderne på aktieinvesteringer i danske virksomheder, ligesom europæiske og amerikanske aktier har givet gevinst i år", siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen, Sampension.
2017 meget bedre end 2016
Første halvdel af 2017 har dermed været meget bedre for pensionsopsparerne end samme periode sidste år. Da vi rundede halvåret i 2016 lå afkastene i Sampension på mellem -0,3 % og 1,2 %, men de rettede sig dog gevaldigt i andet halvår, så 2016 også endte med at blive et virkeligt godt år for pensionsopsparerne med afkast på op til 9,7 %.
Sampension i top 3
De seneste fem år har yngre kunder under 35 år, som sparer op med moderat risiko i Sampensions markedsrenteprodukt fået afkast på op til 62,9 % i alt.
Ifølge pensionsbranchens officielle sammenligning af investeringsafkast Fakta om Pension er Sampension i top tre blandt de pensionsselskaber, der er allerbedst bedst til at levere afkast til yngre kunder siden 2012, Sammenligningen kan ses på faktaompension.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.