Center
for Aldringsforskning på Syddansk Universitet forsker i, hvorfor
mennesker i nogle få familier tilsyneladende kan blive meget gamle. Kun ganske få danskere bliver nemlig over 90 år, og kun en ud af ti danskere over 90 år, har en bror eller søster, der også har rundet de 90. Det oplyser DR Syd.
Nu vil forskerne have syn for sagen og undersøge om høj alder skyldes gode gener eller om det snarere skyldes livsstil og andre sociale faktorer. Cirka 100 familier med søskende, der er over 90 år, medvirker i undersøgelsen, der laves i samarbejde med tre amerikanske universiteter.