Atjuuh! · Så er det igen tid for løbende næser og røde øjne. Op mod én million danskere, der er plaget af høfeber, kan risikere at få symptomerne allerede i disse dage.
Torsdag udsendte Astma-Allergiforbundet årets første pollental, og det er den tidligste start i de 28 år, hvor Dagens Pollental er blevet offentliggjort. Årsagen til de tidlige pollenproblemer er den usædvanligt varme vinter. De første pollen er registreret i København og stammer fra hasselbuske og elletræer. DNY
, som blomstrer en hel måned tidligere end gennemsnittet for de tidligere år og næsten to en halv måned tidligere end sidste år.
Astma-Allergiforbundet oplyser, at man endnu ikke kan sige så meget om, hvordan 2007 kommer til at se ud for pollenallergikerne. Hvis gråvejret fortsætter, går vi en stille periode i møde med få pollen hver dag i en længere periode. Kommer der derimod nogle få dages sol, vil mængden af pollen i luften eksplodere.
Og hvis vinteren pludselig skulle skifte mening og blive kold og streng, vil frostskader stoppe produktionen af pollen helt. I så fald kan pollenallergikerne se frem til en sæson med få eller slet ingen pollen.
Astma-Allergiforbundet anbefaler, at personer, der lider af høfeber, væbner sig med høfebermedicin og holder øje med Dagens Pollental.