Hobro-angriberen Pål Alexander Kirkevold er efter kun et halvt år i dansk fodbold tilbage i den norske Tippeliga.
Alka Superligaens bundprop har torsdag udlejet den norske angriber til Sarpsborg 08 frem til sommer.
Hobro oplyser i en pressemeddelelse, at klubben har modtaget et økonomisk godt lejetilbud på angriberen, der har haft problemer med at tilkæmpe sig en fast plads på superligaholdet.
Samtidig er en af Hobros angrebsprofiler, Quincy Antipas fra Zimbabwe, på vej tilbage fra en skade, hvilket gør det muligt at skære nordmanden væk.
Pål Alexander Kirkevold kom i efteråret til Hobro fra Sandefjord, hvor han var klubbens topscorer. Tidligere har angriberen optrådt i den norske 1. division for Mjøndalen og HamKam.
I 2014 blev Kirkevold kåret som årets spiller i 1. division i en sæson, hvor Sandefjord sikrede sig oprykning til Tippeligaen.
Angriberen, der har kontrakt med Hobro frem til sommeren 2018, har scoret to mål i Superligaen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.