På blot to år er der næsten sket en fordobling af elever, som har måtte forlade deres efterskoler i utide. Antallet af bortvisninger er næsten fordoblet fra 2007 til 2009 - fra 700 elever til 1300 elever. Det skriver DR.
Organisationen Danske Skoleelever kritiserer nu efterskolerne for at give køl på idealerne og svigte de svageste elever ved at sende dem hjem, for bagateller som at ryge cigaretter eller drikke en øl.
"Det er jo ikke de elever, der er født med en guldske i munden, der får sparket - det er derimod de elever, der ikke har brug for flere nederlag," siger formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer.
Ifølge elevorganisationen er efterskolernes primære mål at samle svage elever op, og støtte dem i den videre skolegang.
Derfor mener Danske Skoleelever, at efterskolerne bør revidere regelsættene og så skele til, hvem der har begået forseelsen, inden eleven automatisk bliver bortvist.
"Skolerne er blevet mere hårde med deres regelsæt, men tænker ikke på, at de i virkeligheden svigter eleverne," siger han i en pressemeddelelse.