Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra HK/Danmark
I Danmark er det gennemsnitlige løngab mellem kvinder og mænd så stort, at kvinder tjener 15% mindre i timen end mænd. Og derfor burde kvinderne kunne holde tidlig juleferie, mens mændene knokler videre, for det bliver de betalt for. Kvinderne tjener mindre, og derfor bør de også arbejde mindre.
Det er baggrunden for Kvindernes Sidste Arbejdsdag, som i år falder den 12. november. For hvis kvinder fik samme timeløn som mænd, skulle de trække stikket ud den 12. og holde fri resten af året for at få pengene til at passe. Og det viser med al tydelighed, at Danmark skal længere frem i skoene, når det gælder ligeløn, lyder det fra HK's næstformand Martin Rasmussen:
- Det er mere end 40 år siden, loven om ligeløn blev vedtaget. Men fortsætter udviklingen med samme langsommelighed som nu, vil det vare mange, mange år, før vi har en reel ligeløn. Det er på tide, at vi kommer ud af starthullerne. Vi skal have en ligelønslov, der virker.
Uligheden findes i stort set alle fag og alle lag. Den kvindelige direktør tjener mere end den mandlige murer. Men den mandlige direktør tjener mere end den kvindelige ditto, og den mandlige tømrer tjener mere end sin kvindelige kollega.
- Det holder jo ikke. Lige løn for lige arbejde burde være en selvfølge i et land som Danmark, siger Martin Rasmussen.
Kampen for ligeløn og markeringen af Kvindernes Sidste Arbejdsdag er en del af noget større. Et af FN's 17 verdensmål hedder "opnå ligestilling mellem kønnene og styrk alle piger og kvinders rettigheder og muligheder".
Kontakt:
Kommunikationschef
Søren Gisselmann
Telefon: 24 600 605
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-ligelon-burde-danmark-have-haft-for-laengst-det-har-vi-bare-ikke?releaseId=13563999
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.