LO må vinke farvel til Harald Børsting, fordi han har fremtiden bag sig. LO har brug for en ny formand, der kan skabe fornyelse som at skabe lønmodtagernes store fælles hovedorganisation af LO, FTF og AC.
Det kræver Martin Rasmussen, som er formand for HK Midt og sidder i HKs forretningsudvalg og hovedbestyrelse, i torsdagens kronik i Fyens Stiftstidende.
- Vi må sige farvel til Harald Børsting. Han har på mange måder gjort det godt. Men han er ikke svaret på fremtidens udfordringer. Vi troede ikke et øjeblik på, at han - som han selv formulerede det - ville blive "kult" for de unge, skriver Martin Rasmussen.
Han påpeger, at LO's top lovede regeringen mere, end medlemmerne ville acceptere. LO's politiske indflydelse er "stærkt reduceret", og LO kan ikke sætte en dagsorden. LO's ledelse har intet bud på at forsvare den danske model og velfærden, mener han.
- LO's ledelse skal være synlig i medierne og fremme i skoene, når det handler om nytænkning og debat. Det gælder også omkring for eksempel fremtidens dagpengesystem.
- Det nytter jo ikke noget bare at brokke sig over noget, politikerne for længst har bestemt, og som der er flertal for i Folketinget - stort flertal, skriver Martin Rasmussen.
- Tak for indsatsen, Harald. Men nu er det tid til at få nye kræfter på banen, så vi håber, du indkalder til en ekstraordinær kongres i LO, skriver han.
I sommer blev Harald Børsting kritiseret af FOA's formand Dennis Kristensen og andre fra LO's daglige ledelse, da trepartsforhandlingerne var brudt sammen.
HK's Kommunals formand, Bodil Otto, gav Børsting ansvaret.
- Det er ham, der har hovedansvaret for det, sagde Bodil Otto til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.