Landets borgmestre vil åbne borgerbutikker, så borgerne kan hente pas,
kørekort og sygesikringskort, når de selv har fri. Og kontorpersonalet i landets kommuner er med på den. Ifølge en intern medlemsundersøgelse af HK s medlemmers holdning til skiftende
arbejdstider er hveranden klar til aften- og lørdagsarbejde. Det skriver
Politiken
- Jeg
er overrasket over, at så mange er indstillet på at arbejde om aftenen
og lørdagen, siger formand Kim Simonsen fra HK/kommunal til Politiken.
Traditionelt har HK været modstander af, at medlemmerne skulle arbejde
på skæve tidspunkter. Arbejde foregik fra mandag til fredag i
dagtimerne.
»Vi har en tendens til at blive fanget i vores egne myter
om, hvad medlemmerne er indstillet på at acceptere«, siger Kim
Simonsen, der i dag indleder forhandlinger om nye overenskomster for
60.000 kommunalt ansatte HK ere, til Politiken.
Det har været et
centralt krav fra de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes
Landsforening, at medarbejderne skulle acceptere fleksible
arbejdstider.
Det drejer sig i første omgang om de godt 10.000 HK ere,
der arbejder i borgerbutikker, rådhusbutikker eller lignende, som skal
have mulighed for at holde åbent om lørdagen eller om aftenen.