Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra HK/Danmark
- Den hastige, digitale omstilling af den offentlige sektor nødvendiggør grundige etiske overvejelser om indsamling og brug af borgernes data, hvis vi vil styrke og bevare borgernes tillid til det offentlige Danmark. For der er rigtig mange dilemmaer. Sådan lyder det fra HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, efter at regeringens dataetiske ekspertgruppe i dag fremlagde sine anbefalinger.
Ekspertgruppen er kommet med 9 anbefalinger, der handler om de udfordringer, borgerne som forbrugere stilles overfor i mødet med virksomhederne. Men dataetik bør ifølge HK Kommunals næstformand ikke kun handle om borgerne som forbrugere.
- Det er afgørende vigtigt, at et nyt dataetisk råd også forholder sig til brugen af data i den offentlige sektor, hvor borgerne ikke er forbrugere, men samfundsborgere, lyder det fra Mads Samsing, der fortsætter:
- Den offentlige sektor skal til forskel fra den private sektor være med til at sikre tryghed og retfærdighed. Det kræver nogle grundige etiske overvejelser om, for eksempel hvorvidt maskiner skal erstatte den menneskelige sagsbehandling, hvor faglighed og skøn også afgør borgeres hele livsgrundlag.
Kontakt:
HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, tlf. 2136 6747
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-efterlyser-dataetik-i-det-offentlige?releaseId=13564535
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.