Trods en lodtrækning med de forsvarende Champions League-vindere, en italiensk mester og et svært østeuropæisk hold var træner Kasper Hjulmand fra FC Nordsjælland ikke skræmt fra vid os sans over modstanden i årets Champions League.
- Vi har fået tre hold, jeg vil betegne som tre vidt forskellige opgaver, men jeg vil mene, at vi har store muligheder mod dem i Parken, siger Kasper Hjulmand til ekstrabladet.dk.
De tre hold er Chelsea, Juventus og Shakhtar Donetsk.
- Jeg tror godt, vi kan gøre ondt på Chelsea.
- Men man skal ikke glemme de andre hold. Shakhtar er et fantastisk hold. Vi har mødt dem nogle gange på træningslejr i Spanien. De har nogle superdygtige, tekniske spillere. Heriblandt fire-fem brasilianere, som virkelig er gode boldspillere, siger Hjulmand.
Fra det tredje seedningslag havde FC Nordsjælland mulighed for at trække hold som Anderlecht, Spartak Moskva og Galatasaray, men endte med de italienske mestre fra Juventus.
- Juventus vil jeg betegne som det absolut bedste hold fra tredje seedningslag. De er italienske mestre og har et fantastisk kollektiv.
- Vi har set, at Alessandro Pirlo var en af de bedste i sidste sæson, og han spillede også et fantastisk EM. Han er måske deres vigtigste spiller, siger Kasper Hjulmand.
Gruppespillet går i gang den 18.-19. september.
/ritzau/