Står du netop nu og er boligløs med godt 14 millioner kroner på kontoen, så - undskyld udtrykket - ligger den lige til højrebenet.
Du kan nemlig overtage en mondæn adresse efter selveste den danske landstræner i fodbold, Kasper Hjulmand.
Det fortæller eb.dk og sh.dk.
Ifølge medierne vil Kasper Hjulmand og hustruen gerne sælge deres villa i Allerød for ikke mindre end 14.345.000 kroner - som foreløbig en skuffesag.
Ekstra Bladet pointerer, at man har været i kontakt med den pågældende ejendomsmæglerkæde, som imidlertid ikke har nogen kommentarer til skuffesagen, ligesom heller ikke hverken Kasper Hjulmand eller Vibeke Hjulmand har bekræftet.
Men den skulle være god nok og dermed står succes-træneren og konen til en god gevinst.
Tilbage i 2016 betalte han og hustruen 5.950.000 kroner for herligheden og dermed kan de altså se frem til en fortjeneste på hele 8.395.000 kroner.
Ifølge eb.dk er det tale om et hus på hele 431 kvadratmeter, hvoraf 177 kvadratmeter er kælder.
Villaen er bygget i 1938, men er ifølge beskrivelsen hos Boliga.dk opdateret med blandt andet en tagetage i 2017 i forbindelse med en "gennemgribende renovering".
Du kan læse mere og se hele boligen her.