Der er gammelt ragelse og så er der gammelt ragelse med en historie.
Den 24. juni afholder DR et stort loppemarked med effekter fra Radiohuset på Rosenørns Allé, skriver berlingske.dk
Blandt de ting, der kan pruttes om, er Jørn Hjortings gamle stol og den stol, hvorfra Lars E. Christensen i årevis lavede trafikradio.
Udover
møbler vil man også kunne erhverve sig gamle plader fra DR s musikarkiv Diskoteket , lamper,
store planter, skærme, printere, teknisk udstyr, bestik og
service.
-
I forbindelse med vores oprydning har vi ryddet lokaler i Radiohusets
kælder, som ikke har været brugt i årevis, og derfor vil der også være
en stribe gamle ting fra Radiohusets unge år - blandt meget andet, dog
ikke musikinstrumenter, siger driftschef Bent Erik Hansen fra DRs
direktionssekretariat til berlingske.dk.
På loppemarkedet vil der også være enkelte effekter fra den tilsvarende oprydning i TV-Byen - blandt andet gamle kostumer og rekvisitter fra DR s mange programmer.
Når det sidste inventar er ude af det gamle radiohus, rykker musikkonservatoriet ind.