Der er planlagt alt for mange offentlige bygge- og anlægsprojekter i de kommende år. I hvert fald flere, end der er råd til efter den nye regerings skøn, lyder budskabet fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Derfor varsler han et stop for nye anlægsprojekter, og også projekter, der allerede er i gang risikerer at måtte hugge bremsen i, bebuder finansministeren ved præsentationen af Økonomisk Redegørelse mandag.
- Niveauet for de offentlige investeringer ligger i 2017 og 2018 væsentligt højere, end der er finansiering til. I 2017 skal vi skære fire milliarder kroner af det planlagte niveau.
- Vi kommer til at træffe hårde og vanskelige beslutninger om at standse nogle projekter, også dem der er i gang, og vi kan naturligvis ikke sætte gang i nye anlægsprojekter, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Den tidligere regering havde planlagt massive offentlige investeringer i nye veje, jernbaner og en ny sygehusstruktur.
Dertil kommer en række store, politisk besluttede investeringsprojekter i Femern Bælt-forbindelsen, metroen i hovedstadsområdet og investeringer i den danske energiinfrastruktur.
Hvilke af disse investeringer, der skal skrues ned for, vil Claus Hjort Frederiksen ikke lægge sig fast på endnu.
- Vi må se, hvad der er penge til, og hvad der ikke er penge til. Der vil der være en længere proces. Det er ikke noget, vi lige kan fremlægge et resultat af her, siger Claus Hjort Frederiksen og fastslår samtidig, at "der ikke er noget, der vil være fredet".
- Derfor er der ikke en automatik om, at man kan disponere pengene. Nu skal vi lige sikre, at vi har orden i økonomien, siger Claus Hjort Frederiksen.
Regeringen forklarer i Økonomisk Redegørelse, som udgives to gange årligt, at der er brug for at stramme finanspolitikken for at stabilisere konjunkturerne - altså for ikke at risikere at puste så meget gang i økonomien, at der for eksempel bliver problemer med at skaffe arbejdskraft.
- Det skal ses i lyset af, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt under den økonomiske krise, skriver Finansministeriet.
/ritzau/