Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er godt tilfreds med, at CO-industri og Dansk Industri søndag aften indgik en ny overenskomstaftale efter flere dages intense forhandlinger.
Ministeren sagde søndag aften i en kort kommentar, at han er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter »har taget ansvar og løst opgaven med den nye overenskomst«. Det skriver politiken.dk.
Ministeren kender dog endnu ikke forligets nærmere indhold og vil derfor først studere aftalen i detaljer, før han kommer med flere kommentarer.