Af Thomas Hoffmann
thho@avisen.dk
@BRØD ITALIC:Frederik Folke, hvor i København bliver man især ramt af hjerteslag?
»Det er måske ikke så overraskende de store togstationer, Hovedbanegården, Nørreport, Valby, Vesterport, og større pladser som Rådhuspladsen, store busterminaler og større sportshaller. Hvis man sætter nogle hundreder op på de steder, så ved man, at det redder liv, men ikke præcis hvor mange.«
Hvad siger erfaringerne mere præcist?
»Hvis man sammenligner med det ekstreme, så har man på visse kasinoer en overlevelsesprocent på 70. Men der har de også videokameraer, så du dårligt når at ramme gulvet, før der er hjælp fremme. Det vigtige er, at det går hurtigt. For hvert minut der går, falder chancen for overlevelse med 10 procent.«
Kan et normalt menneske overhovedet bruge en hjertestarter?
»Ja, de er blevet meget nemme og sikre at betjene. Du kan ikke gøre noget galt, hvis du sætter en hjertestarter på en person, og du kan ikke støde en person, hvis han ikke har hjertestop. Det går så stærkt, at man nu har modeller, som fortæller dig, hvad du skal gøre, så snart du åbner dem. De er ikke så gode som et førstehjælpskursus, men bedre end ingenting.«