Din hjerne er doven. Hvis den kan slippe afsted med ikke at huske alle seks cifre i din NemID-kode, så smyger den sig udenom. Det fungerer jo fint med at kigge frem og tilbage mellem skærm og papkort, tænker den.
- Det kræver motivation at få hjernen til at lære alle seks cifre. Det er et aktivt tiltag, som man skal gøre for sin hukommelses skyld, siger hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær fra Roskilde Sygehus.
Det er nemlig ved at gøre noget nyt og lidt svært, at man udvider hjernens kapacitet, og den slags små træninger i hverdagen er med til at skærpe især korttidshukommelsen, forklarer han.
Og er det en evig frustration at skulle fumle med det foldede papkort, mens man taster, så er det lige hér, der skal sættes ind. For hjernetræning, der skal forbedre hjernens præstation generelt, skal man være skeptisk overfor, mener hjerneforsker og forfatter til bogen "100 myter om hjernen" Thomas Thaulov Raab.
- Hjernen er ikke som en muskel i armen, hvor du træner den på én måde, og så bliver den generelt bedre og stærkere. Med hjernen bliver du bedre til det, du øver dig på, forklarer han.
Ifølge ham diskuterer videnskaben løbende fænomenet hjernetræning, for selv om du kan øve dig og blive bedre til talrige forskellige ting, så er der ikke nogen evidens for, at hjernens generelle præstation eller andre evner forbedres, når du øver dig på én ting.
Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst, hvad man gerne vil træne.
- Hvis jeg gerne vil blive bedre til at huske tal og fakta, så er det måske værd at lære en af de teknikker, der hjælper mig med at genkalde ting. Men hvis det ikke er vigtigt for mig, og jeg bare slår tingene op på min smartphone, så er det jo lige meget, siger Thomas Thaulov Raab.
Derfor kan der være ræson i at bemærke, hvornår man frustreres over egen utilstrækkelighed. Er det hukommelsen, det kniber med, eller er det egentlig koncentrationen eller overblikket?
For at blive bedre til at skabe overblik i en given situation, skal man vide, at overblik blandt andet består af at holde koncentration og af evnen til at rette opmærksomheden det rette sted hen.
- Opmærksomheden kan trænes på mange måder. Det kan være sådan noget som "Find Holger"-bøger, eller du prøver at lægge mærke til noget, du ikke normalt tænker over, råder Troels Wesenberg Kjær.
Du kan eksempelvis bruge ti sekunder på at bemærke, hvilken farve trøje din kollega har på i dag eller noget andet, som dit øje altid passerer, men som du ikke hæfter dig ved.
Den lille øvelse er ikke i sig selv krævende, men det udfordrer hjernen, når den giver opmærksomhed til noget, man ikke normalt hæfter sig ved.
Fakta: I hjernen træner du evner enkeltvis
- Hjernen kan ikke trænes som en helhed, hvor en evne automatisk forbedrer en anden.
- Det du øver dig på, er det, du bliver bedre til.
- At huske går via langtidshukommelsen, og du kan ikke blive bedre til at huske end andre mennesker, men du kan lære teknikker, som gør dig i stand til at genkalde dig flere ting.
- At kunne gengive tal eller fakta i få sekunder, som tallene i NemID, går via arbejdshukommelsen.
Kilder: Thomas Thaulov Raab, Troels Wesenberg Kjær.
/ritzau/FOKUS