Irak vil mangle hænder til at bygge gangbroer og fjerne miner, så børnene kan komme i skole.
Alligevel er beslutningen om hjemsendelse af de danske soldater den eneste rigtige, mener Jens Christian Madsen. Han oplevede selv soldaterlivet i Irak på godt og ondt, da han var udstationeret fra august 2005 til februar 2006 som feltpræst i den danske lejr.
»Når briterne tager væk, er det på tide, vi også kommer hjem. De er omkring 7.000. Vi er kun godt 400. Vi kan ikke være der alene, det er for usikkert,« siger Jørgen Christian Madsen. 

Han bifalder den britiske beslutning om gradvist at trække sig tilbage, men mener ikke, at Irak vil få fred af den grund.
»De borgerkrigslignende vilkår vil få bedre vilkår, når koalitionsstyrkerne ikke er der,« siger Jens Christian Madsen.

Soldaterne gør det godt

De danske soldaters tilstedeværelse er en succes, mener Jens Christian Madsen på baggrund af sine oplevelser i Irak. Men ofte har det også været enormt frustrerende for de udstationerede at følge debatten hjemme i Danmark.

En af grundene er, at man har glemt at fokusere på den store indsats, soldaterne gør for civilbefolkningen ved at rydde miner og bygge broer og skoler, påpeger han.

Men et særligt problem er politikernes udtalelser.
»Det har påvirket den danske lejr, da jeg var dernede, at politikere fra oppositionen kom med hånlige udtalelser om hvad render vores soldater rundt og laver i Irak . Det virkede sårende, for de var jo sendt derned af den danske regering. De danske soldater mente selv, at de gjorde det godt, og det mener jeg også,« siger Jens Christian Madsen.

Særligt omkring dødsfaldene gjorde danske politiske debat ondt på soldaterne, husker feltpræsten.
»Når vi mistede kammerater, og det var enormt svært, var det en hån, når der så kom en levebrødspolitiker ind og kritiserede, at vi overhovedet var der,« siger Jens Christian Madsen.

Svært at forstå

Soldaterne blev dog også frustrerede over irakernes endeløse kampe.

Sværest var det for danske soldater at forstå grundlaget for, at de lokale stammer af sunni- og shia-muslimer bekriger hinanden med så enorm ihærdighed.
»Det er meget svært for os danske soldater at sætte os ind i århundreders opsparede frustration på grund af religiøse uenigheder. Selvom vi gør forholdet mellem kristne og muslimer i Danmark til et problem, er det intet i forhold til de religiøse stridigheder i Irak. Der bliver religiøse forskelle så meget vigtigere, fordi islam griber ind i alle livets forhold,« siger Jens Christian Madsen.

Selvom han frygter for, om civilbefolkningen er klar til at klare sig uden dansk og britisk hjælp, mener han ikke, at freden ville sænke sig over Irak, hvis danske soldater var blevet der et år mere.
»At få Irak på fode tager ikke år, men årtier. På et tidspunkt er man nødt til at sige, at nu trækker vi os hjem. Men jeg kan godt frygte, at vi lader civilbefolkningen i stikken. Spørgsmålet er imidlertid, hvornår vi ville kunne trække os ud uden at lade dem i stikken. Det kan gå galt, hvis man ikke holder fokus på genopbygningen frem for at lade det hele gå i stå,« siger Jens Christian Madsen.