En 84-årig kvinde blev i aftes udsat for et groft hjemmerøveri.
Røverne kravlede ind i hendes hjem i Herlev ved København og tog først kvindes stok og smed hende derefter på sengen.
Det fortæller vagthavende Jeff K. Nielsen fra Vestegnens politi.
"Det viser sig at tre ukendte gerningsmænd har skaffet sig adgang til lejligheden ved at kravle ind gennem vinduet i soveværelset. Her pågreb de kvinden, stjal et større kontantbeløb og nogle ringe," siger Jeff K. Nielsen til Newspaq.
Røverne er stadig på fri fod.