Indisk politi har anholdt tre mænd, der er mistænkt for at have fremstillet en større portion giftig hjemmebrygget sprut. Skandalen har krævet mindst 130 menneskeliv, og endnu flere bliver behandlet på hospitalet.
Ofrene kommer fra hovedstaden i staten Gujarat, hvor salg af sprut er strengt forbudt, skriver det indiske nyhedsbureau PTI. Det er primært fattige arbejdere, der søgte en billig rus, som er døde af den hjemmebryggede sprut.
Byens rigere indbyggere har mulighed for at købe rigtig sprut, der er smuglet ind i staten.
Politiet siger nu, at de har anholdt hovedbagmanden, Vinod Chauhan alias Dagri, og to af hans hjælpere. Ordensmagten mener, at han har levet 1.100 liter giftig bryg, der var blandet op med methanol, der populært bliver kaldt træsprit, til flere dele af byen i juli.
Politiet efterforsker stadig sagen, siger de.