Halvdelen af kommunerne har nu lavet særaftaler, som løsner op for lærernes arbejdstid efter regeringsindgrebet i 2013. Men i Kalundborg holdes lærerne fortsat i stram snor.
Med lockouten af lærerne og det efterfølgende regeringsindgreb i 2013 blev lærernes arbejdsvilkår markant ændret.
Men to år efter har over halvdelen af kommunerne indgået lokale aftaler, som i større eller mindre grad løsner op for det strammere greb om lærernes arbejdstid.
Det fremgår af en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.
Kalundborg er en af de kommuner, hvor lærerne fortsat holdes i stram snor.
- Kommunen ønsker ikke at fravige lovgivningen og har blankt afvist at lave aftaler med den lokale lærerkreds. Det er rigtig ærgerligt og synd for de lærere, som ikke føler sig i stand til at levere undervisningen af den kvalitet, de gerne vil, siger kredsformand Karen Sørensen fra Danmarks Lærerforening.
Lærere siger op i protest
Regeringsindgrebet i 2013 gjorde op med de arbejdstidsregler, der hidtil havde sikret lærerne en fast mængde tid til forberedelse af undervisningen samt stor fleksibilitet i forhold til arbejdstiden.
De nye regler betyder som udgangspunkt, at lærerne skal være til stede på skolen i arbejdstiden, at de kan blive sat til at undervise i flere timer om ugen, og at de ikke er garanteret tid til at forberede undervisningen.
Det har ifølge Danmarks Lærerforening sat lærerne under så hårdt pres, at antallet af sygemeldinger og stresstilfælde er eksploderet, lige som mange lærere siger op i protest mod de nye arbejdsvilkår.
Det er også tilfældet i Kalundborg.
- Problemet er, at man laver en folkeskolereform, hvor man mangler ressourcer. Lærerne er simpelt hen presset på tid, og det har store konsekvenser, siger kredsformand Karen Sørensen.
Nyuddannede gider ikke Kalundborg
Kalundborg-bormester Martin Damm (V) bekræfter, at kommunen har afvist at lave særaftaler med lærerne.
- Vi har en decentral struktur, hvor arbejdstid er noget, man aftaler med sin leder. Og det vil vi jo ikke sidde og omgå ved at lave alle mulige bindinger fra centralt hold, siger han.
Martin Damm anerkender ikke, at forhøjet sygefravær, stress og opsigelser er en konsekvens af de ændrede arbejdsvilkår.
- Der kan da sikkert godt være en mindre sammenhæng, men at sige, at det ene er en konsekvens af det andet, det er altså at overdrive voldsomt, siger han.
Det største problem for den vestsjællandske kommune er, at ledigheden blandt lærere er så lav, at der er svært at rekruttere nye lærere, mener borgmesteren.
- Hvis vi lavede en eller anden lokal aftale, ville det jo næppe betyde, at de unge pludselig væltede ind på lærerseminariet 80 kilometer væk, og så bagefter rejste til Kalundborg for at få arbejde. Den tror jeg altså ikke på, siger Martin Damm.
KL-kasket betyder intet
Martin Damm er samtidig formand for Kommunernes Landsforening, men afviser, at han derfor står mere stejlt over for lærernes ønske om at slække på arbejdstidsreglerne.
- Vi laver jo ikke hele vores ledelsesfilosofi om i Kalundborg Kommune, fordi jeg er formand for KL. Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at vi kommer under pres den anden vej, fordi nogen ønsker at bruge mit engagement i KL som løftestang til at fremme deres interesser, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten betyder de mange lokale aftaler, at mange kommuner omgår centrale dele af den lov om lærernes arbejdstid, som blev vedtaget efter lærerkonflikten.
Men ifølge Martin Damm er der i langt de fleste tilfælde kun tale om mindre justeringer, som ligner de lokale aftaler, man laver for andre grupper af offentligt ansatte.
- Det er kun fordi, at det her er talt op til at være et eller andet vildt særligt. Det afgørende er jo, hvad der står i de aftaler, og der kan vi ikke anbefale, at man går ind og binder ressourcerne, så man ikke kan bedrive ledelse på den enkelte skole, siger KL-formanden.